Black Seagull – Patch Up & Redefine

DKK 179,00DKK 199,00

Albummet “Patch up & redefine”, der blev kickstartet af tre singler med tilhørende video, ”ancient satellite”, “room above” og “welcome to the end”, udgøres af ti numre, hvor intense fortællinger løftes op og ud af akustisk folk og alternativ rock tilført strejf af psykedelisk rock.

Black Seagull bevæger sig på en fin linje mellem mere dristige tiltag, catchy hooks og mørkrandede konturer. Fundamentet for musikken er akustiske og vokalbaserede, melodiske sange, hvor et sikkert instinkt for billedrige, stemningsmættede scenarier kobles på lyden af folk rock båret frem af inciterende, elektriske guitartemaer og en solid bund af varieret percussion.

Tematisk runder teksterne i sange som “welcome to the end”, “longing for a lie” og “the perfect price” på kritisk vis den menneskelige tilstand og erfaring, og ikke mindst den vestlige kultur, som vi kender den i dag. Et mere fortrøstningsfuldt og afdæmpet aftryk dukker frem i sange som “hypernation” og “thinking cap”.

“Patch up & redefine” udgives den 6. september 2019 som 12” gatefold LP (Sort eller rød vinyl) med fornemt cover art af den danske kunstner Lars Ravn. Albummet vil også være tilgængeligt på alle væsentlige digitale platforme til streaming/download.

Black Seagull er: Bo Morthen Petersen (vokal, guitar), Bjarni Olsen (guitar), Benjamin Hammerum (guitar, kor) og Mads Juhl Pedersen (percussion, trommer, kor).

Tekst og musik: Black Seagull
Mix: Lennart Wendt
Produceret af: Black Seagull og Lennart Wendt
Mastering: Morten Bue – Orange Orchid Studio

Lyt til albummet her

Ryd
Black Seagull – Patch Up & Redefine
Du mangler at købe for DKK 1.000,00 for at få gratis forsendelse