Da pladen kom tilbage i sensommeren var der ikke planlagt en LP udgivelse. Den udkom på det klassiske CD-format, der er nem at sende med posten, men ellers ikke rigtig rykker fra land længere herhjemme. Der er selvfølgelig Spotify og de andre onde digitale onkler. Men helt ærligt en jazzplade af denne kaliber, fortjener en udgivelse på vinyl. Kort før jul landede LP’en på gaden. 120 nummererede eksemplarer presset hos danske Nordsø Records i Københavns nordhavn.

Det er trommeslageren Frands Rifbjergs første udgivelse i eget navn. Han er muligvis ikke kendt af det store brede publikum. Det siger dog intet om den erfarne trommeslagers store kvaliteter. Hen har samlet en drømmekvintet omkring sig. De tre musikere Kasper Tranberg på trompet, Anders “AC” Christensen på bas og Søren Kjærgaard på piano hører til blandt de mest fremtrædende danske jazzmusikere gennem de sidste 20 år. Sangerinden Marie Fisker, der bl.a. er kendt fra sit samarbejde med Trentemøller er med på fire numre.
Jeg anmeldte pladen på bloggen jazznyt.com tilbage i september, hvor jeg skrev at:

“ Pladen åbner med Drums for KT og KT aka Kasper Tranberg kvitterer med lækreste mute trompet på den opfølgende standard Bless your heart. De enkelte musikere har hver medbragt en komposition. Marie Fisker står for Close me in, der stammer fra en otte år gammel EP. Der er søvnig charme og formidabelt tilbagelænet Rifbjerg trommespil. Han kommer lidt længere frem i stolen på Kasper Tranbergs Voodoo, hvor Miles Davis’ 60’er kvintet kigger med fra kulissen. Anders “AC” Christensens Jamil er en af mine absolutte yndlinge, som AC tidligere har indspillet sammen med Hess-brødrene. I stedet for at blive pleaset med det forventelige, så serverer kvintetten den i en højst overraskende udgave, hvor AC spiller en solobasintro på to minutter inden de andre sætter ind. Det er først til allersidst at den smukke melodi fuldføres. Søren Kjærgaards Ballad No. 4 er pladens løse hund. Den var med på Kjærgaards plade Syvmileskridt fra 2014. Igen er det ophavsmanden der får lov til at åbne og folde nummeret ud.

 

Marie Fisker medvirker også på tre andre numre. På When I fall in love er der ikke et øje tørt. Bob Dylans It ain’t me babe er med roots og folk. Her stråler Fisker i særlig grad. Det er så smukt. Men det er ikke den der får præmien som pladens højdepunkt. Det er den afsluttende Søvnig som en flue, som er fra 1964, hvor Birgit Brüel sang den i revyen Hva’ ska’ vi lave. Den snurrige blues er selvfølgelig med tekst af far Klaus og Jesper Jensen og med musik af Bent Axen. Sikke en finale på et i forvejen skønt album. Det er ikke svært at anbefale denne plade. Det er jazz af den ekstremt velspillede og veloplagte slags.”

Skrevet af Niels Overgård

http://jazzogvinyl.blogspot.dk/2018/01/frands-rifbjerg-quintet-sings-and.html?m=1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *